Om HannemannLund
HannemannLund har eksisteret siden 2011. Galleriet er drevet af kunstnerne Mette Hannemann og Jesper D. Lund.
Galleriets lokaler bruges både som atelier og udstillingsrum, hvilket gør besøget i galleriet til noget helt særligt. Ofte kan man opleve kunstnerne være i process med at skabe et nyt kunstværk, alt imens deres færdige malerier pryder væggene i galleriet. Er man interesseret i at høre nærmere ind til detaljerne omkring et bestemt værk, har man derfor også mulighed for at få en snak med værkets skaber, hvilket er med til at gøre oplevelsen hos HannemannLund til noget helt unikt.
HannemannLund Galleri udstiller primært egne værker af Mette og Jesper. De arbejder produktivt, hvilket skaber en god dynamik i galleriet og en løbende vekslen i udstillingerne. Derudover huser HannemannLund Galleri jævnligt forskellige events som relaterer til deres kunst og som er med til at skabe liv i lokalmiljøet på Værnedamsvej.
HannemannLund Galleri tilbyder, udover galleriets udstillede værker, ligeledes værker på bestilling. Herunder kan man bestille portrætbilleder og malerier. Kontakt os endelig for mere information og følg os på galleriets Instagram samt Facebook for seneste nyt og kommende ferniseringer.